EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Hvor meget af vores DNA er "junk"?

Vores gener sidder på DNA strengene i vores kromosomer. Men den andel af DNA materialet som indeholde generne er forbavsende lille i forhold til størrelsen af vores DNA. En stor del af vores DNA syntes altså ikke at have nogen funktion og er derfor blevet kaldt ”junk DNA”. Men er det nu også ”junk” –eller har det alligevel en funktion. Ny forskning har åbnet op for debatten om dette.

Størrelsen af organismers arvemateriale (DNA) varierer enormt mellem arter. De mindste arvematerialer findes i virus og består af mindre end 5000 baser. Det største man kender, fundet i en amøbe, er 670 milliarder baser langt. Det menneskelige genom er 3,2 milliarder baser langt. Det er ikke klart hvilke faktorer der bestemmer størrelsen af en organismes genom, men det er altså ikke sådan at der er en direkte sammenhæng mellem størrelsen af arvematerialet og hvor avanceret en organisme er.

Organismers arvemateriale kan deles op i forskellige elementer hvis funktioner er mere eller mindre velkendte. Gener er spredt ud over det meste af genomet, og koder via RNA for de proteiner organismen selv danner. Hos nogle organismer udgør generne en stor del af genomet, mens de f.eks hos mennesket kun udgør 1-2% (ca. 25.000 gener). Af andre elementer findes telomerer, der udgør kromosomernes ender og som beskytter mod nedbrydning af kromosomerne, og centromerer der ofte findes midt på kromosomerne, og som er involveret i celledeling: Desuden findes en masse andet DNA der ikke koder for gener. Funktionen af det ikke-kodende DNA var til at starte med ikke kendt, og blev døbt ’junk DNA’, da man mente, at det var helt uden funktion.

Nogle forskere har argumenteret at ”junk DNA” ud fra en evolutionær betragtning ikke burde forekomme i så stor grad, da selektionen burde fjerne overflødige dele af arvematerialet. Man burde derfor forvente at disse dele havde aktive funktioner. Andre har ment at ”junk DNA” var arvemateriale der havde været aktivt i fjerne forfædre, men som ikke længere var i brug og som stadig ”flød rundt” i arvematerialet som affald. Man har efterhånden fundet ud af, at i al fald dele af det såkaldte junk DNA rent faktisk er funktionelt. Man har vist at noget af det DNA som tidligere blev betegnet som ”junk” udgør elementer som regulerer hvor meget protein generne skal udtrykke. Der findes dog stadig en stor del af mange organismers arvematerialer hvis funktion ikke er kendt, og det er endnu usikkert om det overhovedet har en funktion. I takt med at arvematerialet udforskes findes hele tiden nye funktioner, også i de dele af arvematerialet der tidligere betegnedes som affald. Derfor må vi forvente at mængden af affalds DNA i det mindste er noget mindre end tidligere antaget.

Skrevet af Jesper Bechsgård