Hvad er så menneskets fremtid i det evolutionære perspektiv? Intet spørgsmål er vanskeligere at besvare. En af de få forudsigelige ting ved evolutionen er, at den er uforudsigelig: Hvilken dinosaur kunne have gættet, at efterkommere af de uanselige træspidsmus, der løb rundt ved fødderne af den, snart skulle indtage dens plads i naturen? Og hvem kunne have forudset, for blot 30.000 år siden, at en kun moderat hyppig primat snart skulle blive det dominerende pattedyr på Jorden, mens dets nære slægtninge nærmede sig grænsen for udryddelse? Evolutionsprocessens tilfældige natur – dens evne til at hamle op med det uventede – betyder, at det er næsten umuligt at forudsige det næste skridt.

Mange biologer har stillet sig selv spørgsmålet: Vil mennesket fortsat udvikle sig?

Svaret synes imidlertid ligetil: Menneskets udvikling er ikke stoppet, og det vil den aldrig gøre. Sammenlignet med andre organismer kan man dog forestille sig, at menneskets udvikling måske vil tage en lidt anden form, men vi vil som alle andre til stadighed være fastholdt i evolutionens stramme greb – vi er som alle andre organismer et resultat af den naturlige udvælgelse. Selve tanken, at vi ikke udvikler os længere, stammer fra en tro på, at alle andre livsformer blot var stadier på den ufravigelige vej til mennesket som slutproduktet af evolutionen.

Skrevet af Peter K.A. Jensen