EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Arvelighed

Billeder: Idworks

Det er et velkendt fænomen, at lige avler lige dvs. at fx katte avler katte og hunde avler hunde. Det er ligeledes velkendt, at individerne i en art ikke er fuldstændig ens. De varierer i fx størrelse, farve og udseende. Desuden har afkommet generelt også en større lighed med forældrene end med andre af dens artsfæller. Det betyder, at der må være noget i organismerne, der fastholder de arvelige egenskaber, omend en vis variation er tilladt.

I Darwin’s samtid var grundlaget for genetikken endnu ikke udviklet, hvilket gav plads til mange forslag om årsagen til arvelighed. Man observerede, at artskrydsninger gav ufrugtbart afkom, hvis de i det hele taget resulterede i levedygtigt afkom. Man så også, at selv om en egenskab som fx menneskets højde viste sig ved, at høje forældre normalt får høje børn og små forældre små børn. Der fordelte højden i populationen sig tilnærmelsesvis efter en normalfordeling med forholdsvis få små og høje og med mange mennesker omkring middelhøjden, men med en jævn overgang fra små til høje individer. 

I 1800-tallet mente man ud fra den slags betragtninger, at arven var kontinuert og jævnt glidende, som det tilsyneladende var tilfældet med menneskets højde. Desuden mente man, at miljøet og individets brug og ikke-brug af organer kunne influere på arven og således fremme eller hæmme bestemte karaktertræk - dvs. at individets erhvervede egenskaber kunne nedarves (Lamarckisme).

Til højre kan du få en mere uddybende introduktion til forståelsen af arvelighed fra Darwin’s samtid til nutiden.

Skrevet af Arn O. Gyldenholm.

DYB VIDEN

her kan du læse mere om opfattelsen af arvelighed i Darwins samtid