I året 1900 genopdagede tre forskere (H. de Vries, C. Correns og E. von Tschermark) uafhængigt af hinanden de samme arvelove, som Gregor Mendel havde publiseret i 1866. Til ære for Mendel blev disse kaldt De Mendelske Arvelove.

Den 1. mendelske arvelov udsiger, at et individ opstået ved kønnet forplantning har to arveanlæg for samme egenskab fx øjnfarve, som ikke behøver at have identisk effekt fx enten blå eller brune øjne (senere benævnt allele gener). De to anlæg (et fra hver forælder) er faste anlæg, der normalt hverken tabes eller genopstår. Desuden kan det ene anlæg dække (dominere) det andet vigende (recessive) anlæg fx brun øjnfarve dominerer over blå. De to anlæg (gener) fordeles til kønscellerne i forholdet 1:1, således at halvdelen af kønscellerne indeholder det ene gen og den anden halvdel indeholder det andet gen. Dette kaldes Mendels første lov.

 Mendel nøjedes ikke med at undersøge et enkelt par allele gener. Han beskæftigede sig også med arvemønstret for to par allele gener, hvilket førte til opdagelsen af den 2. mendelske arvelov.

Et par allele gener (B og b) farver ærter henholdsvis grønne eller gule. Et andet par allele gener (A og a) gør ærterne enten runde eller aflange. Hvis en plante med generne Aa Bb selvbestøves, kan den danne køncellerne AB, Ab, aB og ab, således at der er en fjerdedel af hver type. Desuden vil halvdelen bære A og den anden halvdel a, samt halvdelen vil bære B og den anden halvdel b følgende den 1. mendelske arvelov.

Den 2. mendelske arvelov (loven om den fri rekombination) udsiger altså, at der er lige stor chance for, at en kønscelle vil indeholde AB som Ab som aB som ab. Sagt på en anden måde siger loven, at et individ med generne (genotypen) Aa Bb vil danne kønscellerne (gameterne) AB, Ab, aB og ab i talforholdet 1:1:1:1.

Den 2. mendelske arvelov har dog en begrænsning, idet fx mennesket har 46 kromosomer og ca. 30 000 gener. Det må betyde, at der er mange gener lokaliseret i hvert kromosom og da det er kromosomerne, der fordeles til dattercellerne i meiosen, medfører det, at nogle genpar ikke følger den 2. mendelske arvelov. Gener, der er sidder i samme kromosom, siges at være koblede - at tilhøre samme koblingsgruppe. Det vil sige, at hvis generne A og B sidder på samme kromosom og generne a og b på det homologe kromosom, så dannes der kun to slags gameter med henholdsvis AB og ab.

Under meiosen sker der imidlertid overkrydsninger (udveksling af kromosomstykker) mellem de homologe kromosomer, hvorved allele gener bytter plads (kromosom). Herved kan der alligevel dannes gameter med alle fire kombinationer, men da overkrydsningerne sker på tilfældige steder på kromosomerne vil forholdet kun være tæt på 1:1:1:1, hvis de to genpar sidder i hver sin ende af kromosomet..

Skrevet af Arn O. Gyldenholm.