Der findes idag to hypoteser som beskæftiger sig med hvorfor sex er udviklet:

1)      ”Red Queen” hypotesen.

Alle organismer – planter som dyr, er værter for patogener. Patogener er vira, bakterier, svampe og parasitter som er afhængige af at kunne ”kolonisere” en organisme for at leve af, eller i, den. Når et individ bliver angrebet af en patogen bliver både overlevelse og reproduktion nedsat. Der er derfor et kraftigt selektionstryk for at udvikle modstandskraft og resistens mod disse angreb. Mange studier har vist at seksuel reproduktion og den medfølgende øgede genetiske variation giver langt større mulighed for at udvikle immunitet overfor sygdomsangreb end hos aseksuelle organismer der ikke har samme genetiske potentiale. Sex kan derfor være udviklet fordi, det er det bedste forsvar mod et angreb.

Fordi patogeners livscyklus er baseret på at have en vært, er de selv udsat for et kraftigt selektionstryk for fortsat at kunne bruge denne vært som levegrundlag. Det medfører en slags våben-kapløb, hvor både vært og patogen konstant udvikler sig i forhold til hinanden. Dette betegnes som Co-evolution. Begrebet ”Red Queen” refererer til denne process om et konstant våbenkapløb mellem organismer og deres patogener, og stammer fra historien om Alice i Eventyrland hvor den røde dronning erklærer at ”man må løbe så stærkt man kan for at blive på det samme sted”.

2)      Hypotesen om effektiv udrensning af skadelige mutationer

For at en organisme kan vokse og reproducere sig må der ske celledeling. Under celledeling bliver individets genetiske materiale duplikeret, så hver ny celle har den samme genetiske information (DNA) som modercellen. Men under DNA duplikation kan der ske mutationer. Ganske få mutationer er gavnlige for organismen mens langt størstedelen er skadelige. Akkumulering af skadelige mutationer kan på sigt være dødsensfarligt for en bestand og det er derfor nødvendigt at ”udrense” de skadelige mutationer hvis en bestand fortsat skal bestå. En udrensning foregår ved at de individer som bærer på mange skadelige mutationer dør inden de når at reproducere sig. På den måde bliver de skadelige mutationer ikke videregivet til fremtidige generationer.

Seksuel rekombination øger udrensningen af skadelige mutationer mere effektivt en aseksuel reproduktion. Det er fordi gener og deres mutationer bliver blandet under gametdannelsen (gamet = kønsceller, se evt meiose) og det skaber en stor variation i antallet af skadelige mutationer hos de zygoter (sammensmeltning af to gameter) der efterfølgende bliver dannet. Nogle zygoter vil have mange skadelige mutationer, også flere end dem hver enkelt forælder bærer, andre vil have få. De zygoter som bærer på mange skadelige mutationer vil blive elimineret mens dem med ingen, eller få vil bestå.

Seksuel rekombination fjerner på den måde mange skadelige mutationer fra en bestand på bekostning af relativt få individer – langt mere effektivt end hvis bestanden reproducerede sig aseksuelt.

Skrevet af Bodil K. Ehlers