Darwins universitetsmatematik bestod ikke mindst af Euklids geometriske beviser, men det hjalp ham ikke ved udviklingen af evolutionsteorien. Faktisk kan Darwins evolutionære verdensbillede siges at være i diametral modsætning til det euklidske verdensbillede. Selv om en retvinklet trekant tegnes sjusket på tavlen, så et det det euklidske begreb der tæller og ikke en dårlig repræsentation. For Darwin var det anderledes med biologiske karakteristika. Vi kan for eksempel starte med en art med en temmelig retvinklet næse, men det er de afvigende næser der er afgørende for evolutionen. Den naturlige selektion kan fjerne afvigerne og fastholde den retvinklede næse. Men en afvigende næse kan også blive fremmet af den naturlige selektion, og en meget lang række af små modifikationer kan frembringe en snabel. På intet tidspunkt kan man sige at springet var stort nok til at definere en ny art. Der er dog ingen tvivl om forskellen hvis vi fjerner mellemleddene.

Selv om evolutionære processer ikke passer til traditionel matematisk logik, så har evolutionsbiologerne fået stor hjælp fra matematiske begreber der umiddelbart kun kan repræsentere uforanderlige arter. Det var faktisk sådan Darwin startede. I hans hovedværk anvendte han kun én matematisk formel, og den repræsenterede væksten i en ensartet befolkning med uforanderlige egenskaber. Alligevel var den afgørende for formuleringen af evolutionsteorien. Senere evolutionsbiologer har kunnet drage mere omfattende nytte af matematikken. En vigtig fornyelse er kommet med datalogien og den hertil knyttede matematik og logik. Vi kan lave computersimulationer af evolutionsprocesserne og analysere resultaterne. Og datalogerne kan bruge algoritmerne fra disse simulationer til at løse ellers uløselige designopgaver. For eksempel bliver vingerne på flyvemaskiner nu ofte designede ved hjælp af evolutionære algoritmer.

Skrevet af Esben Sloth Andersen