EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Biprodukt eller tilpasning

Evolutionstanken hænger i religionsvidenskaben uløseligt sammen med fremkomsten af den kognitive religionsforskning, som udfordrer tidligere religionsvidenskabelige erkendelser ved hjælp af indsigter fra evolutionspsykologien. Fælles for de kognitive religionsteorier er ideen om, at religion er produkt af den naturlige udvikling. Det betyder ikke, at religion er noget medfødt, eller at der findes et biologisk udviklet 'gudscenter' i hjernen. Det betyder til gengæld, at mangfoldigheden af religiøse ideer og praksisser har overlevet gennem adskillige slægtsled, fordi de er tilpasset vores almindelige psykologiske processer.

De førende evolutionsteorier i religionsvidenskaben falder groft sagt i to hovedgrupper. På den ene side står de teorier, der mener, at religion ved et tilfælde er opstået som et evolutionært biprodukt af mere grundlæggende, kognitive mekanismer. Religiøse ideer har med andre ord ikke været direkte udviklet i artens evolution, de rummer imidlertid nogle træk, som passer som fod i hose til vores psykologi (se religion som epidemi og religion som parasit). På den anden side findes de teorier, der forstår religion som resultatet af en konkret tilpasning til stenaldermandens miljø. Denne tilgang fokuserer på det faktum, at religion optager store mængder tid og energi og til tider kan være direkte farlig. Derfor formodes det, at religion må rumme en eller anden evolutionær fordel for menneskearten. Religion og kultur kan med andre ord ikke være et biprodukt af evolutionen, men synes i stedet at være af afgørende betydning for udviklingen af menneskets bevidsthed (se religion som biologisk niche og religion som socialt signal).

Skrevet  af Ella Paldam, Uffe Schjødt og Armin Geertz