EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Et kapløb

Foto Thomas Damm Als

Fordi myrekolonier der udsættes for ensianblåfuglens larver klarer sig dårligere end kolonier der ikke parasiteres har de kolonier der er i stand til at genkende parasitten en evolutionær fordel. Man vil forvente at myrerne gennem evolutionen udviklede egenskaber, der gjorde dem i stand til at gennemskue parasitten og derved undgå de omkostninger der er ved at huse sommerfuglelarven. For M. rubra ser dette ud til at være tilfældet. Myrelarvernes kemiske profil er nemlig stort set identisk på de lokaliteter hvor der aldrig har været ensianblåfugl , mens den kemiske profil på myrelarver har ændret sig i tilfældige retninger på de lokaliteter hvor myrerne har været udsat for parasitterne gennem utallige generationer. Så i samlivet mellem ensianblåfuglen og M. rubra ser der ud til at være et evolutionært våbenkapløb mellem sommerfuglen i at udvikle evnen til ikke at blive opdaget og for myrerne i at udvikle enven til at opdage parasitten.

Gennem selektion ændres myrelarvernes kemiske profil for at myrerne bedre kan skelne mellem parasitter og deres egne larver. Dette modsvares imidlertid ved at sommerfuglelarvens kemiske profil gennem selektion ændres i samme retning, så den ligner myrelarvernes mest muligt. Der foregår altså kontinuerte tilpasninger i begge parter, som en konsekvens af deres samliv. Her er tale om co-evolution. Dette våbenkapløb foregår forskelligt på forskellige lokaliteter og der er tale om en såkaldt "geografisk co-evolutionær mosaik". Dette ses blandt andet ved at de kemiske profiler hos både vært og parasit har ændret sig i forskellig retning på forskellige lokaliteter.

De røde stikmyrer tager sommerfuglelarven med hjem til deres myrebo hvor den passes og plejes. De små ensianblåfuglelarver er først røde (de røde sommerfuglelarver på billedet har ca været en uges tid i myreboet) men skifter farve til gul efterhånden som de vokser sig store og fede på bekostning af myrernes egne larver. Da sommerfuglelarven lugter ligesom myrelarven kan arbejdermyrerne ikke kende forskel på deres egne og sommerfuglens larver, også selvom sommerfuglelarven kan blive 50 gange så stor som en myrelarve.
Foto Thomas Damm Als

På Møn findes en anden blåfuglart af slægten Maculinea, hvis larve også parasiterer kolonier af røde stikmyrer. Denne arter hedder Sortplettet blåfugl (M. arion). I modsætning til ensianblåfuglens larve som mades, passes og plejes som en anden myrelarve, bliver larven af Sortplettet blåfugl kun slæbt til boet, hvor den tolereres men ellers overlades til sig selv og overlever ved at æde myre-æg og larver.  Der findes et sted mellem 6 og 10 arter af slægten Maculinea  i verden. De er alle parasitter i myrebo og benytter sig enten af ensianblåfuglens eller´den Sortplettede blåfugls strategi i deres samliv med myrer.

Skrevet af Thomas Damm Als