Hjertets udvikling i hvirveldyr

De første landlevende hvirveldyr, vores evolutionære forfædre, udvikles for flere hundrede millioner af år siden fra fisk. Siden udvikles padder, krybdyr, pattedyr og slutteligt fugle herfra. Sideløbende hermed har dyrenes hjerter udviklet store forskelle. Den vigtigste forskel er, at vi der ånder luft, dvs. de fleste padder, alle krybdyr, pattedyr og fugle har et hjerte, der er opdelt i højre og venstre sider af hjertevægge. Således kan frisk iltet blod fra lungerne holdes i venstre side og dermed adskilt fra iltfattigt blod i hjertets højre side. Fisk derimod har ikke lunger og alt blod der løber tilbage til hjertet er iltfattigt og der er da heller ingen vægge til at dele det op. Hvirveldyrshjertets udvikling er derfor en historie om, hvordan muskelvægge blev dannet og om hvordan iltet og iltfattigt blod derved kunne holdes adskilt. Historien startede formentlig i meget specielle fisk, der minder om nutidens lungefisk, der faktisk har lunger, som de ånder med. Lungefiskenes hjerter ligner i hvert fald en overgang mellem fiskehjertet og så paddehjertet.

I menuen til venstre kan du klikke ind på beskrivelser og billeder af hjerter fra forskellige hvirveldyr. Hver beskrivelse vil have en angivelse af hjertets størrelse i procent - altså hvor meget hjertet vejer i forhold til hele dyrets vægt. Desuden er der en angivelse af blodtryk. Dette er angivet i cm vand og "cm vand" kan forstås som den højde, blodtrykket vil sende blodet op i luften, hvis man prikkede hul på en pulsåre.

Skrevet af Bjarke Jensen