EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Industrialiseringen i England

Men blot et års ophold i nord havde præget den nyuddannede doktor, der slog sig ned i Lichfield, hvor han hurtigt fik slået sit navn fast som en dygtig læge. Erasmus Darwin holdt sig dog ikke til lægegerningen alene. Her var Englands hjerte ved at blive kendt som verdens værksted, da industrialiseringen tog fart med jernværker, spinderier og ikke mindst porcelænsfabrikker, der skød op overalt i nabobyerne omkring Birmingham. Erasmus Darwin havde det som en fisk i vandet. Den blomstrende industri gik op i en højere enhed med tanker om social og kulturel forbedring, stærkt påvirket af de politiske vinde, der blæste over kanalen fra Frankrig, og et brændende ønske om rationel indsigt i naturens orden og rette sammenhæng.

Som fritænker, opfinder, iværksætter, inspirator, læge, naturfilosof og digter satte han ikke kun gang i regionens intellektuelle liv, han blev en af sin generations mest indflydelsesrige stemmer. Hans værk, The Botanic Garden (1791) fik kritikere til at hylde ham som William Shakespeares (1564-1616) og John Miltons (1608-1674) ligemand. Selvom vennen, Samuel Taylor Coleridge (1772-1834), ikke umiddelbart delte den massive begejstring for Darwins digterkunst, havde han den største beundring for ham som intellektuel. Han anså ham for at have ”måske en større viden end nogen anden mand i Europa” og mente, at han tænkte ”på en ny måde indenfor alle områder, bortset fra religion”.

Sammen med blandt andre James Watt (1736-1819), Jospeh Priestly (1733-1804) og Josiah Wedgewood (1730-1795) var Darwin med til at sætte den økonomiske, politiske og intellektuelle dagsorden i industrialiseringens engelske centrum.

Skrevet af Peter C. Kjærgaard