EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Måneselskabet

I det nye, dampdrevne England, hvor den rygende skorsten blev symbol på rationelt, videnskabeligt, teknologisk og industrielt fremskridt, gled London i baggrunden. Royal Society stod stadig som det centrale selskab for videnskabelig viden, men i provinsen dukkede nu nye selskaber op, drevet af lokale entusiaster. Darwin, der blev valgt til Royal Society i 1761 i en alder af 29, men sjældent deltog i møderne fordi han fandt andre steder for intellektuel udveksling, var med til at grundlægge et af dem, The Lunar Society of Birmingham. Darwin var blevet inspireret af vennens, Benjamin Franklins (1706-1790) grundlæggelse af The American Philosophical Society i Philadelphia og ønskede et tilsvarende forum.

The Lunaticks, som medlemmerne kaldte sig selv, mødtes privat til fuldmåne næsten hver eneste måned i en periode på over 30 år, første gang i Darwins hus i Lichfield. Hermed var skabt et uformelt, men aktivt intellektuelt diskussionsforum hvor videnskab, teknologi og forretning naturligt gled sammen for en række af industrialiseringens førende skikkelser. Både Watt og Wedgwood var medlemmer i foreningen af damp, poesi og porcelæn. Darwin tårnede høj og bred for bordenden, med alle oplysningsidealerne intakte.

Med udgivelsen af The Botanic Garden var der ingen i samtidens øjne, der gjorde Darwin rangen stridig som tidens førende digter. Erasmus Darwin bandt oplysningstidens ordnede verdenssyn sammen med Romantikkens naturbegejstring i en symbiose mellem poesi og videnskab, der virkede, fordi den lod læserne bibeholde betagelsen. Her var ingen affortryllelse. Verden var ordnet og naturens skønhed intakt.

Skrevet af Peter C. Kjærgaard