EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

En konstant kamp for tilværelsen

Myte: Levende organismer kæmper hele tiden for at tilpasse sig i en verden, hvor kun den stærkeste overlever.

Svar: Det er den bedst tilpassede—ikke den stærkeste—der har størst chance for at overleve i en verden, hvor ingen levende organisme kan klare sig alene.

Den stærkeste overlever—eller survival of the fittest—er et udtryk, som mange umiddelbart forbinder med evolutionsteorien. Mange tror, at det er Charles Darwins eget udtryk. Det kom dog fra filosoffen Herbert Spencer og Darwin selv var aldrig særlig vild med det. En af grundene var, at det var mere misvisende end opklarende.

For det første er det ikke den stærkeste, men den bedst tilpassede, der har størst chance for at overleve. For det andet kan den bedst tilpassede være uheldig og dø ved et tilfælde. For det tredje betyder ”kampen for tilværelsen” ikke at alle individer og arter er i konstant blodig kamp med hinanden.

Ingen individer eller arter kan klare sig alene, men er afhængige af andre og af deres omgivelser. Naturen er oven i købet fuld af eksempler på symbiotiske tilpasninger, hvor forskellige arter bruger hinanden positivt til fælles overlevelse. Bier får f.eks. næringsrig pollen fra blomster. Når de flyver fra den ene til den anden hjælper de til med blomsternes bestøvning og dermed reproduktion.

Skrevet af Peter C. Kjærgaard og Michael Jørgensen. Illustration: Ebbe S. Andersen