EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Erasmus Darwins uddannelse

Efter en solid intellektuel træning fra St. John’s College på universitetet i Cambridge tog Darwin til Edinburgh for at færdiggøre sin medicinske uddannelse. Hermed fulgte han mønstret for mange andre engelske velstillede unge mænd, der foretrak den frie skotske oplysningstanke for de traditionelle medicinske centre i Padua og Leiden. Det var også meget forskelligt fra den angelikanske Oxbridgeverden.

I Edinburgh mødte Darwin en intellektuel litterær kultur, der diskuterede sociale reformer, fremskridt, havde begrænset interesse i religiøse spørgsmål og så relevansen af kritisk tænkning på alle universitetets områder. Den medicinske undervisning var lige så innovativ og reformaktiv som den humanistiske. Ved siden af oplysningsheltene David Hume (1711-1776), Adam Smith (1723-1790) og Adam Ferguson (1723-1816) stod anatomiprofessorerne, faderen Alexander Monro (1697-1767) og sønnen med samme navn (1733-1817). Medicinstudiet blev for Erasmus Darwin afsluttet efter en retur til Cambridge i 1755.

Skrevet af Peter C. Kjærgaard