![]() |
Fuglehjertet er det største hjerte i verden – hvis man altså måler det i forhold til dyrets egen størrelse. Hjertet udgør næsten 1% af kroppen! At hjertet er så stort skyldes sikkert to ting: 1. fugle har en meget høj puls, f.eks. kan en kolibri have en puls over 1000 slag i minuttet! 2. fugle har et meget højt blodtryk. Fuglehjertet har de samme kamre som krokodiller, dvs. en meget lille venesæk, to forkamre og to hjertekammer (se Fuglehjertet - indeni). Især er venstre hjertekammer meget muskuløst og det er da også her, at det høje blodtryk laves.
Størrelse: udgør typisk 1% af kroppen.
Blodtryk: meget højt, er typisk på lidt under 200cm vand
Skrevet af Bjarke Jensen