Menneskets højde er et træk der både påvirkes af genetisk- og miljøvariation. Igennem arkæologisk tid er menneskets højde svinget markant, primært pga. af miljøvariation – især kost og sygdomme. Jernalder-mennesket var noget højere end de der levede i stenalderen. I jernalderen var klimaet mildt og der var relativ let adgang til kød og fisk. Igennem middelalderen faldt højden igen. Klimaet var mindre gunstigt, kosten ændrede karakter mod et mere korn-baseret indhold. Herudover boede der flere i byerne - under uhygiejniske forhold der gav grobund for sygdomme. Alle disse faktorer var med til at presse højden ned.

Disse ændringer skyldes ikke genetiske ændringer, og selvom vi har set meget forskellige ud med hensyn til højde er der altså ikke sket nogen egentlig evolution. Gennem den relativt korte periode har menneskene haft samme genetiske potentiale for højde, men pga. forskellige miljøforhold har menneskene haft mulighed for at opfylde dette potentiale i forskellig grad.

I dag er ernæringen i vores del af verden på at være optimal og gennemsnitshøjden er da også steget i takt med at sundheden er blevet bedre. Højden er dog nu ved at være maksimal, dvs. vi udnytter stort set vores genetiske potentiale for højde. Tilbage er der genetisk variation for højde, hvilket betyder at når mennesker idag har forskellig højde skyldes det primært forskel i genetiske varianter, hvor det tidligere var mere påvirket af ernæring og sygdomme.

Skrevet af Jesper G Sørensen