EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Fluer, der efterligner bier i din have

Den er lodden ligesom en bi, summer og kan stå stille i luften, og så har den en frygtindgydende spids i den ene ende! Det er den store humleflue – et lille, mærkeligt dyr, som man kan se pile rundt i blomsterbede i folks haver i det tidlige forår.

En slags flue
De kan ligne en krydsning mellem en bi og en kæmpe myg, men disse insekter er i virkeligheden en form for fluer, som kaldes humlefluer, i familien Bombyliidae. Fluer har kun et enkelt par funktionelle vinger, mens bier har to par.
Den store humleflue, Bombylius major, har en lang, tynd sugesnabel, som kan se skræmmende ud for nogle. Men humlefluer er harmløse for mennesker. De hverken stikker eller spreder sygdomme, og deres snabel bruges til at suge blomsternektar, som de spiser.

'Stor humleflue' (Bombylius major) en af de mere almindelige arter i Danmark om foråret. Den kendes på den mørke halvdel af vingerne.

Kig godt efter!
På varme solskinsdage kan du kigge efter dem og være heldig at se de små, plyssede insekter pile rundt eller svæve mellem lavt voksende blomster såsom kodriver, læbeløs eller viol.
Humlefluer summer og svirrer foran blomster ligesom bier. Men når de skal spise, sætter de sig på blomsten med deres fine, lange ben - modsat bier.

Skrevet af Erica McAllister. Oversat og redigeret af Naia Morueta Holme.