Fylogeni beskriver den evolutionære beslægtethed mellem grupper af organismer, typisk arter. I modsætning til traditionel taxonomi, beskriver fylogeni den evolutionære relation mellem arter, nemlig hvilke arter der havde en fælles stamfader og hvornår. For eksempel har mennesket og chimpansen en fælles stamfader for færre år siden end mennesket og gorillaen, og er derfor fylogenetisk tættere beslægtet. Det menes at mennesket og chimpansen havde en fælles stamfader for ca. 4,5 millionner år siden, mens mennesket, chimpansen og gorillaen havde en fælles stamfader for ca. 6,5 millioner år siden. Se ’Menneskets evolution’ for flere detaljer.

Fylogenier af arter har traditionelt været baseret på morfologiske træk, men baseres i stigende grad på molekylære markører (DNA-sekvenser). Traditionelt har man brugt sekvenser fra ét eller få gener (typisk 500 til 1000 baser pr. gen) til at beskrive fylogenetiske sammenhænge. Et stort problemer med at bruge enkelte gener til at bestemme fylogenetiske sammenhænge er, at nogle gener vil fortælle en historie mens andre vil fortælle en anden. For eksempel viser omkring halvdelen af ca. 800 molekylære markører, at mennesket er nærmere beslægtet med grisen and med musen, mens resten viser at enten mennesket og musen eller grisen og musen er nærmest beslægtet. Med udviklingen af nye teknologier er det muligt at opnå sekvenser fra hele genomer (optil mange milliarder baser), hvilket giver mulighed for at bestemme mere præcise fylogenetiske sammenhænge.

Skrevet af Jesper Bechsgård