EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Genetisk Drift

Tilfældig drift af genvarianter (alleler) over mange generationer i en lille (øverst) og en stor (nederst) population. En allel som rammer frekvensen 0 er gået tabt, mens den er alene tilbage ved frekvensen 1.

Genetisk drift er en evolutionær kraft, som formindsker den genetiske variation. Den er helt tilfældig, og fører ikke nødvendigvis til, at organismer bliver bedre tilpasset til det miljø, de lever i. Genetisk drift kommer af de tilfældigheder, som sker, når generne skal videregives fra en generation til den næste.

Genetisk drift foregår i alle bestande, men har størst betydning i bestande med få individer. De fleste arter er det man kalder for ”diploide” dvs at de bærer på to genvarianter af hvert gen. Det er helt tilfældigt hvilken af de to genvarianter som gives videre til afkommet. Hvis ikke der er selektion for eller imod en genvariant vil man forvente at hyppigheden af genvarianten vil være den samme fra generation til generation. Nu antager vi at en bestand består af individer som bærer på to genvarianter af et givet gen og at hyppigehden af de to genvarianter er lige stor. Man kan sammenligne det med at kaste en mønt med lige stor sandsynlighed for at få enten ”plat” eller ”krone”. Hvis man kun kaster mønten få gange vil man for eksempel ved ti kast opnå at slå 6 ”plat” og 4 ”krone”. Hvis dette nu var genvarianter ville ”plat” altså i næste generation være hyppigere og ”krone” være mere sjælden. Dette svarer til en bestand hvor der kun er få individer som fomerer sig. Kaster man derimod mønten mange gange vil sandsynligheden for at opnå lige mange ”plat” og krone” være større. Dette kan sammenlignes med en bestand hvor mange individer formerer sig. Sjældne genvarianter risikerer at forsvinde fra bestanden, ikke fordi der sker selektion imod dem, men fordi de pga. tilfældigheder ikke bliver givet videre svarende til den hyppighed de har i bestanden. Det er denne proces som kaldes for genetisk drift. Ligesom genetisk drift kan føre til at en genvariant bliver mere sjælden kan genetisk drift også medføre at en genvariant stiger i hyppighed, også selvom den ikke har en selektiv fordel.

Genetisk drift har ingen retningssans. Hyppigheden af en given genvariant har lige så stor sandsynlighed for at stige som for at falde. Genetisk drift har heller ingen hukommelse. Der er lige så stor sandsynlighed for, at hyppigheden af en genvariant i næste generation nærmer sig den oprindelige værdi, som for at den fjerner sig yderligere fra den. 

Skrevet af Bodil K. Ehlers og Jesper G. Sørensen