EvolutionDebatMyterHistorieUdstillingerUndervisningNyhederDarwinarkivet

Celledeling

I 1858 udvidede tyskeren Rudolf Virchow den almindelige celleteori, idet han sagde, at ”alle celler opstår fra celler” og at dette sker ved, at de oprindelige celler deler sig.

Celler kan dele sig på to måder den vegetative celledeling og den sexuelle celledeling.

Den vegetative celledeling, der øger antallet af individer hos encellede organismer og antallet af legemsceller hos flercellede individer, producerer datterceller med samme genetiske information som modercellen. Denne delingsproces kan atter opdeles i to versioner; en simpel og en mere kompliceret (mitose).

Den simple celledeling, hvor cellen efter at have nået en vis størrelse snører sig over på midten og derved danner to datterceller med samme genetik, er almindelig hos prokaryoter (fx bakterier). Det er en hurtig mekanisme, som på kort tid kan forøge antallet af individer betragteligt. Colibakterier kan således under optimale forhold dele sig hvert 20. minut.

Hos flercellede eukaryote organismer er den almindelige vegetative celledeling (mitose) mere kompliceret bl.a. grundet cellernes større kompleksitet. Her kopieres først arvemassen (kromosomerne), hvorefter de to sæt identiske kromosomer føres til modsatte ender i cellen. Herefter deles cellen og de to nye datterceller vil hver have et sæt kromosomer (være genetisk ens) og være genetisk ens med den oprindelige modercelle.

Hos kønnede eukaryotiske individer findes den sexuelle celledeling (reduktionsdelingen, meiose). Ethvert individ, der er opstået ved kønnet forplantning, er grundlagt ved en sammensmeltning af to kønsceller fx æg og sædcelle, hvor den egentlige befrugtning består i en sammensmeltning af de to kønscellers kerner. Ethvert kønnet individ har to sæt morfologisk (udseende) ens kromosomer (kaldet homologe kromosomer), et sæt fra hver forælder. Under meiosen kopieres kromosomerne først som i mitosen, men til forskel herfra hænger de to homologe kromosomer (med kopi) sammen. Herefter deles cellen i to datterceller, hvor halvdelen af kromosomerne (et sæt med kopi) fordeles til hver dattercelle. Derefter deles hver dattercelle i to nye celler med hver sit kromosomsæt. Resultatet er fire celler med hver et sæt kromosomer. Ved befrugtningen smelter to kønsceller sammen til en celle, der så igen vil have to sæt kromosomer.

Skrevet af Arn O. Gyldenholm.

DYB VIDEN:

Her kun du læse mere detaljeret om celledelingerne mitose og meiose

Dyb viden er for dig som ikke kan undvære de tekniske detaljer.