Alle levende organismer består af celler og alle celler opstår fra eksisterende celler. Celler forekommer i mange størrelser fra ca. 100 nanometer (1nm = 1:1000 000 mm) til hønseæggets blomme på flere cm. De fleste celler forekommer dog i størrelsesordenen 1 – 100 mymeter (1µm = 1:1000 mm). Også cellernes form varierer meget i forskellige planter, dyr og mikroorganismer. De kan være fx sfæriske, lange tynde tråde eller kasseformede. Langt de fleste celler er dog kugle- eller kasseformede.

Celler opdeles i to hovedtyper prokaryoter (før kerne) og eukaryoter (ægte kerne). Prokaryoterne er karakteriserede ved at deres arvemateriale (DNA) ligger frit i cellens grundsubstans (cytoplasma) og ved ikke at indeholde membranomsluttede organeller (små organer). De har som regel en cellevæg og hører til de mindre celler (1 - 5µm). De ældste fossile cellefund minder meget om vore dages prokaryoter (bakterier). Prokaryote organismer forekommer hovedsageligt som enkeltcellede, selvom tilløb til flercellede kolonier (fx Anabaena cylindrica) forekommer.

Eukaryote celler er kendetegnet ved, at deres arvemateriale (DNA) er omsluttet af en membran, som danner en barriere mod cytoplasmaet. Desuden indeholder de  membranombundne organeller (fx mitokondrier og kloroplastre) og har i det hele taget en mere kompliceret stofomsætning og opbygning med mange cellekomponenter. Eukaryoter forekommer både som enkeltcellede individer (fx amøber) og som individer bestående af milliarder af celler (fx dyr og planter). De opdeles gerne i to undergrupper dyreceller og planteceller, hvor dyreceller kun indeholder mitokondrier og planteceller har både mitokondrier og kloroplastre. Planteceller er desuden ofte omgivet af en cellevæg.

Selv om celler varierer meget i både størrelse og form, deler de en hel del fællestræk. Derfor er der muligt at tegne celler, der generelt repræsenterer en prokaryot, en dyrecelle og en plantecelle.

Skrevet af  Arn O. Gyldenholm