Selektion har en betydning for alle livsstadier, men hvordan den virker kan være meget forskellig. De fleste organismer har forskellige livsstadier, som ofte er meget adskilte. En plantes pollen eller frø er eksempler på stadier, som er meget forskellige fra den voksne plante. I dyr findes lignende stadier, f.eks. æg og sædceller, foster og voksenliv og hos insekter findes forskellige larvestadier og puppestadie før de bliver voksne. Der er selektion for at overleve på alle livsstadier, og i det formeringsdygtige stadie desuden selektion for at formere sig. De egenskaber der er vigtige for f.eks. pollen eller insektlarver, er ikke nødvendigvis vigtige for plantens frø eller insektens æg, puppe eller voksenstadie. Derfor er det forskellige karakterer selektionen virker på gennem livet.

Dette kan føre til evolutionære konflikter mellem køn (hanner og hunner) eller mellem unger og forældre. Sådan en konflikt findes f.eks. hos nogle dyr med yngelpleje. Ungerne vil gerne have al den mad forældrene kan finde (for selv at blive store og succesfulde), mens forældrene vil dele maden op, så både unger og de selv kan overleve. Hvis forældrene bruger alle ressourcer på ungerne, vil de nemlig ikke selv overleve og få flere unger.

Skrevet af Jesper G Sørensen