Selektion kan have mange forskellige retninger. Mange har måske den opfattelse, at evolution og selektion altid er en proces, der fører i en bestemt retning, f.eks. mod flere unger, større gevirer eller længere haler. Denne form for selektion findes, men der er langt fra den eneste type. Når selektionen foregår i en bestemt retning kaldes det retningsbestemt selektion. Når der sker retningsbestemt selektion i en bestand favoriserer naturlig selektion alle de genetiske varianter, der medfører denne egenskab.

Birkemåleren (Biston betularia) er et velstuderet eksempel på, hvordan retningsbestemt selektion favoriserer en bestemt fænotype. Birkemåleren er en natsværmer, der oprindelig havde lyse vinger, så den var godt kamufleret på birketræernes lyse bark. Efter den industrielle revolution i England farvede den enorme mængde af kul-os træernes stammer sorte. Dermed blev de lyse birkemålere lette for rovdyr at se på den mørke bark. Der findes også birkemålere med en genetisk variant, der giver mørke vinger. Den mørke fænotype havde nu pludselig en kraftig øget fitness i forhold til birkemålere med lyse vinger, da den var sværere at få øje på, og på kort tid steg andelen af den genetiske variant, der giver mørke vinger kraftigt i populationen.

En anden form for selektion er stabiliserende selektion. Denne form for naturlig selektion favoriserer karakterer, der ligger omkring middelværdien. For eksempel er det vigtigt, at en flues vinger har de rigtige dimensioner for at den kan manøvrere optimalt i luften. Fluer der er genetisk disponeret for bredere eller smallere vinger, vil klare sig dårligt. Stabiliserende selektion er derfor med til at nedsætte den genetiske variation for en karakter. Resultatet af stabiliserende selektion er at egenskaben fastholdes og at evolutionen derfor foregår langsommere. Hvis miljøet ændrer sig, kan det være at den egenskab, der før var under stabiliserende selektion, pludselig kommer under retningsbestemt selektion, hvis en anden fænotype har en højere fitness.

Splittende (Disruptiv) selektion er en form for naturlig selektion, der favoriserer ekstreme egenskaber, mens individer, med en karakter der ligger omkring gennemsnittet, har en laver fitness. Denne type for naturlig selektion er observeret f.eks. i forbindelse med at individer tilpasser sig forskellige ressourcer. Et eksempel er parringsstrategi i laksefisk, hvor store hanner tilkæmper sig territorier og dermed retten til parring, men meget mindre hanner kan ”snige” sig til at deltage i befrugtningen mens hunnen gyder sine æg. Hanner af mellem størrelse vil være for små til at kæmpe og for store til at benytte sig af ”snige” strategien, hvilket kan lede til splittende selektion.

Frekvensafhængig selektion er en form for selektion, hvor individers succes bestemmes af hvor almindelig deres egenskab er. Negativ frekvensafhængig selektion kan f.eks. forekomme i værtsorganismer, der er udsat for en parasit som genetisk er tilpasset til værtsorganismen. I parasitten vil der være selektion for at tilpasse sig genetisk til de mest almindelige værter (positiv frekvensafhængig selektion). Har man en sjælden genetisk sammensætning, vil parasitten ikke så ofte være tilpasset og sandsynligheden for modstå parasitten er højere. Der er altså selektion for de mindst almindelige genetiske sammensætninger (negativ frekvensafhængig selektion). Denne proces fører i en retning, men skifter hele tiden. Selektionen vil favorisere forskellige genetiske sammensætninger i parasitten og i værten, og medføre at de sjældneste varianter hele tiden har størst mulighed for at modstå parasitten.

Skrevet af Ditte Demontis og Jesper G Sørensen