I en lille population er der større sandsynlighed for, at individer der er beslægtede med hinanden parrer sig. Det kaldes indavl. Indavl kan nedsætte et individs fitness, det vil sige evnen til at overleve og formere sig. Denne nedsætning i fitness kalder man for indavlsdepression.

Alle individer har nogle gener, som besidder en mutation med en skadelig effekt. Men disse gener er ofte recessive, det vil sige, at genet ikke kommer til udtryk, hvis individets anden kopi af genet er velfungerende. Tæt beslægtede individer bærer ofte de samme recessive skadelige gener. Ved indavl stiger sandsynligheden for, at et individ modtager to kopier af de recessive skadelige gener, som derved kommer til udtryk, og har en negativ indvirkning på individets evne til at overleve og formere sig.

Indavl og efterfølgende indavls depression i små truede bestande kan nedsætte fitness så meget i en population, at den vil have svært ved at bestå. Samtidig påvirkes små bestande i særlig grad af tilfældig genetisk drift som yderligere kan true bestandens genetiske sundhed. En populationen kan dog overvinde indavlsdepression ved langsomt at fjerne de skadelige gener fordi de individer med mange skadelige gener ikke får så mange afkom, som de individer med få skadelige gener.

Ofte kan indavl reducere populationsstørrelsen så meget, at tilfældige faktorer som sygdomme og vejrforhold kan nå at udrydde alle individerne inden de skadelige gener er blevet fjernet. Derfor har forskere i flere tilfælde forsøgt at afværge indavl ved at tilføre en population nyt genetisk materiale ved at flytte individer mellem populationer.

Skrevet af Ditte Demontis